Workism: Den mørke side af fjernarbejds-revolutionen

Har hjemmearbejdspladsen forbedret eller skadet din work-life balance? Mange af os går ud fra, at svaret er forbedret, men faktisk er det ikke sådan, virkeligheden ser ud. I takt med at linjen mellem "mig" og "mit job" bliver udvisket, tager workism sit tag om os.

Åndede du lettet op, da du blev bedt om at arbejde hjemmefra i starten af 2020? At sætte hjemmekontoret op i køkkenet føltes trods alt kun som en lille ubelejlighed sammenlignet med risikoen ved at rejse frem og tilbage fra arbejde. Og det ville jo kun vare et par uger... Højst to måneder, ikke?

Fjernarbejde var et romantiseret begreb før pandemien. Ordet henledte tankerne på løbeture i frokostpausen, en bedre work-life balance, og nærende aftenmåltider forberedt på den time du normalt ville have brugt i den kollektive trafik.

Det var en livsstil mange af os drømte om... og så fik vi den.

Realiteten af fjernarbejdet i 2020 og 2021 var desværre for mange af os langt fra idealet. Verden over fandt millioner af medarbejdere sig i en situation, hvor de brugte flere timer på arbejdet, balancerede mere ansvar, og skulle håndtere langt flere distraheringer. De kunne have fritidstøjet på hele tiden, men de havde ingen fritid.

Og de var de heldige af os! 

For dem som fandt sig selv uden job eller på orlov, strakte lockdown dagene sig ud uden noget at fylde dem med. Uden en grund til at stå op om morgenen var der nogen af os der simpelthen ikke gjorde det. Det var næsten som om, at det at få taget jobbet fra os tog et stykke af os selv.

Fjernarbejde og personlig/professionel identiteten

Mening og formål i vores arbejde er nøglen til glæde - det er det budskab vi har modtaget, og hjulpet med at fremme, i årevis. Så når vi arbejder længere dage i fjernarbejdet - som vi har under lockdown - er det så fordi vi elsker vores arbejde og bliver opfyldt af det? Eller er der et andet, mørkere, element på spil?

Og hvad når arbejde er det eneste vi har at foretage os - når resten af "det normale liv" er taget fra os? Er vi da stadig drevet af passion og forpligtelse? Eller søger vi faktisk struktur, mening, og en måde at gøre en forskel i en verden der er vendt på hovedet?

Og hvad med når du stopper med at arbejde (for at gå på orlov eller pension) og finder ud af, at din identitet var lig med dit job, hvor kommer din følelse af "Jeg" nu fra? Det er et spørgsmål som har relevans langt ud over pandemien - og ét som ikke kan tackles i denne blogpost alene! 

Så her er vores spørgsmål: Tog vi fejl, da vi forudsagde de fordele, som fjernarbejdet kunne medføre? Nej. Og det var bestemt heller ikke en fejl at stræbe efter den livsstil. Det handler bare om, at vi nu også har set de mindre attraktive effekter af fjernarbejdet. For når vi placerer vores arbejde som det eneste centrale punkt i vores identitet, kan vi skabe et uhyggeligt rum, hvor problemer kan krybe ind.

Bagsiden af fjernarbejdet

Vores mission er ikke at hamre ned på fjernarbejde. 97% af medarbejdere der arbejder hjemmefra vil faktisk anbefale det til andre - og der er masser af fordele at komme efter.

Men fjernarbejdet har uden tvivl en bagside. Og her finder du en øget tendens til at brænde ud, gå ned med stress, mangel på faglig sparring, og en forsvindende distance mellem arbejde og det personlige liv.

Dette er ikke kun dårlige nyheder for individet - men også for organisationer. De negative konsekvenser af fjernarbejde kan lede til uengagerede og mindre produktive medarbejdere. En medarbejder der lever og ånder for deres job lyder måske godt på papiret, men workism er en voksende trend, som vi alle har ansvar for at modarbejde.

Forstå "workism" og de risici som det medfører

Workism er troen på, at arbejde er (og skal være) det centrale i vores identitet. Det er et begreb for vores stræben efter at finde mening, opfyldelse, og fællesskabsfølelse igennem vores beskæftigelse. Ja, der er helt klart overlap mellem at være en "workaholic" og en "dedikeret medarbejder" - men workism er en helt anden skabning.

Når vores identitet afhænger af vores arbejde, begynder vi at måle vores værd ud fra det, vi får i løn, de projekter vi leverer, eller simpelthen de timer vi lægger i jobbet.

Og det er her, vi ser workism blive forstærket af fjernarbejdet - især under en pandemi. Når vores andre, personlige, identiteter bliver taget fra os - "Jeg spiller fodbold i weekenderne, "Jeg går til kor hver torsdag" - er den perfekte grobund for workism lagt.

Og dette placerer vores work-life balance på usikker grund. At skubbe til grænserne for "sund dedikation" kan føles som det rigtige at gøre, når vores professionelle præstationer definerer, hvem vi er. Men at flirte med udbrændthed på denne måde kan være enormt ødelæggende for individet - såvel som for teamet.

Tegn på workism  

Men hvad er tegnene på workism så? Hvordan ved vi hvornår vi afviger fra en sund stolthed over vores præstationer og går mod en skadende tilgang til vores selvbillede?

En måde at se det på er ved at evaluere, hvordan vi omgås arbejde udenfor arbejdstiderne. Vi er alle skyldige i at tjekke vores email om aftenen eller tage en ekstra times arbejde over weekenden for at gøre en vigtig opgave færdig. Men det essentielle er, hvorfor vi gør det.

Lad os sige at du modtager en email fra et teammedlem kl 23:00 i løbet af en weekend. Hvad fortæller det dig om din kollega? "Wow, de er virkelig dedikerede til jobbet" eller "De har en urealistisk arbejdsbyrde"? Er det en hæderlig gerning eller grund til bekymring?

Og hvis du så svarer på denne email... Hvad siger det så om dig?

Det er nemt at blive draget ind i en udveksling. Men vi er nødt til at spørge os selv, hvad den adfærd signalerer til resten af vores team. Hvordan ville det i stedet føles at være en rollemodel der sætter grænser omkring din tid ved kun at svare på emails i arbejdstiden?

Hvis du er ukomfortabel med at efterlade en email indtil du er tilbage på arbejdet, kan det være et tegn på, at du lider af workism - og det kan være noget, du ubevist overfører til dit team.

Når workism ligger i organisationskulturen

Organisationskultur kan også sende et klart signal om, hvor meget workism der forventes af medarbejdere.

Presenteeism (fra det engelske ord for "til stede") - når medarbejdere risikerer deres helbred for at undgå at tage fri fra arbejde - skader både organisationen og den enkelte medarbejder. Det kan lede til længere, mindre succesfuld bedring fra fysisk og mental sygdom; hvor mindre problemer bliver til seriøse komplikationer.

Denne risiko øges ved fjernarbejde. Opblussende helbredsproblemer kan flyve under radaren, når medarbejdere befinder sig fysisk væk fra deres ledere og HR-afdeling. Ville dine medarbejdere komme til dig, hvis de var bekymrede om deres helbred?

Vi skal også sætte spørgsmålstegn ved virksomhedsmålsætninger og performance forventninger. Din virksomhed ville ikke være alene, hvis i skruer op for den forventede arbejdsbyrde for at kompensere for COVID-relaterede tab. Men hvad er prisen, som dine medarbejdere betaler?

Har du ressourcer nok? Eller forventer du, at dine medarbejdere øger deres arbejdstimer for at leve op til øgede forventninger? Og endnu vigtigere, hvad er det du belønner og fejrer? Er din "bedste" sælger også den der er i størst risiko for at brænde ud?

At blive udfordret kan være værdifuldt for alle. Men vi er nødt til at kunne genkende, hvornår vi har taget det for langt - og hvornår workism faktisk er det, vi opmuntrer.

Takl workism: Sådan fremmer du en sund work-life balance

Ledere har et ansvar for deres teams og deres egen trivsel. De to hænger faktisk sammen - vis en sund adfærd og tilgang til arbejdet, og de som arbejder med og for dig vil følge trop.

Hvis du er bekymret for workism - for dig selv, en kollega, eller begge dele - kan du få kontrollen tilbage sådan her:

Start dialogen

Der er stadig en masse frygt blandet sammen med bekymringen om "ikke at være nok" på arbejde.

Nogle medarbejdere er måske ikke klar til at sige fra, når de føler sig stresset. Så det er et godt sted at starte med at skabe forandring.

Først skal vi normalisere at have en åben diskussion, omkring hvad der er en god mængde travlhed, og hvad der simpelthen er for meget. Hvor går dine grænser? Hvordan afspejler de din tilgang til work-life balancen? Hvad er du villig til, og ikke villig til, at gøre, når alle skal lægge sig i selen?

At sige til dit team (og til dig selv!) at "jeg med glæde vil logge på og arbejde en ekstra time, når børnene er lagt i seng/når jeg er færdig med min yogatime/når jeg har øvet guitar" er helt fint. Det er faktisk super godt. For det viser nemlig ikke kun engagement når der er brug for det, det minder også alle om, at andre ting betyder noget - at arbejdet ikke definerer, hvem du er 100% af tiden.

Spørg dine kollegaer hvordan fleksibilitet ser ud for dem og hjælp dem så med at beskytte deres værdifulde "mig tid". Somme tider må vi alle arbejde længere dage for at få noget færdigt til tiden. Men "somme tider" må aldrig blive altid. Og det skal gøres på en måde, der virker for alle.


Sig "nej" på andres vegne

Ledere spiller en essentiel rolle som gatekeepers for deres team. Øv dig i at sige "nej" til urimelige krav til andres tid og se hvad der sker. Med størst sandsynlighed bliver arbejdet stadig udført - det kan være, at andre på teamet tilbyder at hjælpe til, eller måske indser kunden eller organisationen, at de bad om for meget.

At tale for dine medarbejderes sag sender et klart signal om, at du prioriterer deres helbred og trivsel. Og det gør det nemmere for dem at prioritere det selv!

Tal om andet end arbejde

Hvor meget ved du om dine teammedarbejdere ud over deres jobtitel? Nu hvor verden så småt åbner op igen efter corona er det et perfekt tidspunkt at finde ud af mere om dem du arbejder med - hvad ser de frem til at lave mere af i 2022; hvilke passioner og interesser har de ud over deres karriere?

At skabe rum til denne slags samtale i løbet af arbejdstiden minder alle om at der findes et liv udenfor arbejdet. Det kan også være den påmindelse, du selv har brug for.


Lad være med at samle op efter andre

Hvis du kan implementere de råd, vi har givet dig ovenfor, kan du forvente at se dine medarbejdere slappe mere af og give slip på deres behov for hele tiden at "være på". Men her er pointen: Det er ikke meningen, at du så skal udfylde hullerne.

Modstå trangen til at lette andres arbejdsbyrde ved at tilføje til din egen. Hvis du gør det, vil du, i bedste fald, underminere alt det arbejde, du har lagt i at være rollemodel for en sund work-life balance. I værste fald kan du selv ende med at mærke konsekvenserne af workism.

De sidste to år har måske tilskyndet usund adfærd og skadende forventninger. Men vi kan overkomme workism i fællesskab, til fordel for alles mentale helbred og velfærd.

YOU MAY ALSO LIKE...

Workism: the dark side of the remote work revolution

Workism: the dark side of the remote work revolution

Has working remotely helped or hindered your work-life balance? Many of us assumed the former, yet the latter turned out to be true. And as the line between “me” and “my job” becomes more blurred, “workism” starts to take hold.

October 7, 2021
Article
Workism: Den mørke side af fjernarbejds-revolutionen

Workism: Den mørke side af fjernarbejds-revolutionen

Har hjemmearbejdspladsen forbedret eller skadet din work-life balance? Mange af os går ud fra, at svaret er forbedret, men faktisk er det ikke sådan, virkeligheden ser ud. I takt med at linjen mellem "mig" og "mit job" bliver udvisket, tager workism sit tag om os.

October 7, 2021
Article
Your guide to remote onboarding

Your guide to remote onboarding

Remote onboarding is essential for modern teams. But with so much riding on your remote onboarding approach — from establishing trust, to proper tooling, and everything in-between — how do you get it right?

August 6, 2021
Article